Hvad er Fremtidens Skole?

Børn og unge lærer at være kreative, innovative og at samarbejde. De lærer at kommunikere både skriftligt, mundtligt og på forskellige digitale platforme. De lærer at løse komplekse problemstillinger og tænke kritisk i skoleforløbet. De skal være medskabere af egen læring og lære af de fejl, som er en naturlig del af en læreproces. Endelig opnår børn og unge almen dannelse som aktive medborgere i samfundet, både lokalt, nationalt og globalt.

Uddybning

Børn og unge skal fortsat lære de klassiske færdigheder så som at læse, skrive og regne. Samtidig ved vi, at børn og unge også skal lære en række andre kompetencer for at kunne blive aktive demokratiske medborgere, der kan bidrage til samfundet.

Der er mange forskellige tilgange til, hvilke kompetencer børn og unge bør tilegne sig for at indgå i fremtidens samfund. I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i følgende kompetencer:

• Medborgerskab
• Kreativ og innovativ tænkning
• Kommunikation
• Kritisk tænkning og problemløsning
• Samarbejde
• Personlige alsidige sociale kompetencer

Alle disse kompetencer skal den enkelte kunne mestre, både alene og sammen med andre. Vi bliver hele tiden klogere, og derfor vil kompetencerne blive justeret, og måske kommer der nye til.

Børn og unge skal have mulighed for at indgå i fællesskaber, som udvikler deres personlige, sociale og læringsmæssige kompetencer. Samarbejde skal gøre dem i stand til at lytte til andres idéer, forhandle, lave aftaler og skabe noget sammen. Vi skal skabe veje til deltagelse for det enkelte barn og samtidig stille læringsmiljøer til rådighed, der udfordrer, forstyrrer og udvikler den enkelte i kraft af fællesskabets rummelighed og forpligtelse.

Børn og unge skal kunne skabe og forfølge nye ideer, og de skal producere konkrete produkter fysisk eller digitalt til løsning af virkelige problemer. Samtidig skal de lære at løse problemer ud fra flere perspektiver eller filosofier og forholde sig til etiske dilemmaer. Det kræver, at vi også lærer dem at stille gode spørgsmål og at acceptere, at de nogle gange har flere spørgsmål, end de har svar.

Sidst men ikke mindst skal børn og unge lære at være aktive medborgere og deltage i demokratiske processer. Det betyder, at de skal ud i virkeligheden og møde mennesker, som de skal samarbejde med eller være noget for. Det kan være på plejehjemmet, i den lokale boldklub eller til skolebyrådsdagen, hvor eleverne kommer ud af de vante rammer og møder virkeligheden med de udfordringer, det medfører.

Læring og motivation

Vi ved fra forskning og praksisforsøg fra Gladsaxes skoler, at læringsforløb, der bygger på den virkelige verdens problemer - store som små - motiverer børn og unge til læring. Vi ved også, at det at arbejde med hele processer, fra ide til produkt eller handling, er motiverende. Disse elementer er derfor et godt udgangspunkt for udviklingen af Fremtidens Skole.

Skolerne skal indrettes, så alle elever kan udnytte deres potentiale fuldt ud. Vi ved fra skoler i både Danmark og udlandet, at motivation og læringsprogression stiger i læringsmiljøer, hvor eleverne kan være eksperimenterende, udvikle idéer, begå fejl og skabe nye måder og nye produktioner. Børn og unge skal fortsat have mulighed for at træne færdigheder, opnå viden og afprøve strategier i et miljø, der tilgodeser deres styrker og interesser. Derfor skal vi skabe læringsmiljøer, der stimulerer børn og unges nysgerrighed, så de ikke lader sig begrænse, men tør opsøge viden på mange forskellige måder og dermed får nye erkendelser.

Når børn starter i 0. klasse, kommer de med en lang række kompetencer, som de har lært af deres forældre og i deres dagtilbud. Fra første skoledag skal der bygges videre på den viden, de har, med udgangspunkt i pædagogisk kontinuitet. Udviklingen af fremtidens kompetencer skal derfor ske i sammenhæng med dagtilbud, familietilbud, specialtilbud og tilbud til unge.

Folkeskolen har en særlig opgave i at sikre, at alle børn får lige muligheder for at lære fremtidens kompetencer. Nogle børn kommer fra hjem, hvor forældrene i høj grad lærer deres børn disse kompetencer, mens andre er afhængige af, at skolen gør det.

Praktisk betydning

Undervisningen skal tage udgangspunkt i børn og unges interesser og i både fælles og individuelle læringsmål. I Gladsaxe har vi allerede nu et godt fagligt grundlag at bygge videre på. Fremtidens arbejdsmarked vil i høj grad kræve, at man kan samarbejde med mennesker med forskellige baggrunde, både i det personlige møde og på digitale platforme. Derfor må skolen give børnene mulighed for at øve sig i at samarbejde – ikke kun i børnenes egen lille gruppe eller klasse, men på tværs af årgange, og for de ældste elevers vedkommende på tværs af skoler og i samarbejde med lokalområdet, foreninger, organisationer og virksomheder.

De pædagogiske medarbejdere skal derfor uddannes til i højere grad at kunne facilitere børn og unges læring. Derudover skal vi skabe læringsmiljøer, hvor også de pædagogiske medarbejdere kan øve sig og videreudvikle deres praksis. Medarbejderne skal kunne tilbyde mange perspektiver og skabe miljøer med en høj grad af elevinvolvering i undervisning og læringsprocesser.

Det er ligeledes vigtigt, at læringsmiljøet kan skabe involvering af børn og unge og give både elever, pædagoger og lærere mulighed for at bevæge sig rundt og se tingene fra forskellige positioner. Der skal desuden være mulighed for at mødes i forskellige fysiske og virtuelle rum af forskellig størrelse, og der skal kunne arbejdes i det stille og mere larmende.

Et første skridt kunne være at revidere Gladsaxe Kommunes trinmål for børn og unges personlige, alsidige og sociale udvikling. Trinmålene er en unik ramme for at arbejde med mål for udviklingen af børn og unges kompetencer.

På elevrådsdagen blev der blandt andet præsenteret en idé om, at unge fra en udskolingsårgang samarbejder med den lokale idrætsforening, om at løse en konkret problemstilling. Det kunne for eksempel være, hvordan foreningen kunne udvikle fællesskabet og styrke tilhørsforholdet på tværs af foreningens hold. Et sådant læringsforløb vil både kunne have læringsmål i forhold til klassiske færdigheder og fremtidens kompetencer.

Børn, unge og pædagogiske medarbejdere former læringsmiljøet til den konkrete læringsaktivitet, så læringsmiljøet motiverer til læring, eksperimenter, og bevægelse. Læringsmiljøet er fleksibelt som scenerne i et teater og understøtter, at børn og unge tilegner sig fremtidens kompetencer såvel som de klassiske færdigheder. Det er vigtigt, at læringsmiljøerne støtter børn og unges mangfoldighed, da alle har forskellige behov for både læringsmiljøer og fællesskaber.

Uddybning

Elever, medarbejdere og ledere skal have mulighed for at være aktive medskabere af det læringsmiljø, der passer til det aktuelle læringsforløb. Børn og unge skal have mulighed for at vælge den arbejdssituation, der giver den enkelte de bedste forudsætninger for at lære og fordybe sig alene eller sammen med andre. I mere traditionelle læringsmiljøer skal eleverne melde sig helt ud af fællesskabet og gå udenfor, hvis de har brug for fordybelse. Eller en hel klasse skal være stille på samme tid, hvis nogen skal have ro til at fordybe sig. Ambitionen er, at alle børn skal trives i læringsmiljøet, og vi skal derfor skabe langt bedre muligheder for at tilgodese det enkelte barns eller grupper af børns behov i fleksible læringsmiljøer.

Læringsmiljøet skal altså understøtte alle børn og unges måde at lære på. Det betyder, at der skal være bevægelsesmulighed og mulighed for at skifte arbejdsplads. Læringsmiljøet skal også give mulighed for at arbejde og lære gennem forsøg i praksis. Det vil sige, at børn og unge skal have adgang til kreative arbejdspladser uden nødvendigvis at skulle gå hen i et faglokale. Man kan tænke på læringsmiljøerne som teaterscener, der bygges op efter hvad og hvordan, der skal læres, og som hurtigt kan omstilles.

Læring

Børn og unge skal have mulighed for at vælge arbejdsstationer med forskellige funktioner, som løbende kan tilpasses det enkelte læringsforløb, og hvor forskellige processer er tydelige. Læringsmiljøerne skal inspirere eleverne til at være mere arbejdende end lyttende, til at eksperimentere og vide, at det at fejle er grundlag for ny læring. Det vil motivere eleverne til at tage ansvar for egen læring og bidrage til udviklingen af deres kreative og kritiske kompetencer.

Der skal være plads til forskellige måder at arbejde og lære på, eksempelvis at fordybe sig i stilhed, mens andre arbejder mere eksperimenterende og fysisk aktivt. Læringsmiljøet skal også egne sig godt til at arbejde alene, i par, grupper eller større fællesskaber, når der er behov for det. Samskabelse mellem eleverne imellem kan inspirere og vække deres læringslyst. Læringsmiljøet skal med andre ord give flere valg i læringsprocessen og samtidig skabe en bevidsthed om de metodiske valg, eleverne træffer for at lære. Heri spiller de pædagogiske medarbejdere en afgørende rolle i at understøtte og styre læringsprocesserne samt udfordre elevernes forståelse af egne evner og kompetencer. eleverne skal ligeledes lære, at der er nogle opgaver, hvor vedholdenhed er vigtigt for at opnå de ønskede færdigheder.

Praktisk betydning

Læringsmiljøerne skal indrettes fleksibelt, så de løbende kan ændres og tilpasses læringsaktiviteterne. De skal give mulighed for at rumme alle børn på alle tidspunkter, uanset faglig og social kontekst. Læringsmiljøerne skal være trygge steder, hvor børn og unge føler sig hjemme, tør fejle og har et tilhørsforhold.

I takt med, at børn og unge arbejder mere selvstændigt med egen læring, vil rollen for de pædagogiske medarbejdere ændre sig, således at fokus flyttes til at understøtte de processer, som børnene indgår i alene eller i grupper. Det ændrer behovene i læringsmiljøet. Der vil således i mindre grad være behov for at have borde og stole til alle børn og unge, fordi de ikke alle skal sidde ned på samme tid i længere perioder ad gangen.

Et første skridt kunne være at nytænke indretningen af et undervisningslokale eller flere sammenhængende lokaler. Elever, lærere og pædagoger kunne sammen arbejde med, hvordan det optimale undervisningslokale skal indrettes, hvis de selv kunne bestemme. Eksempelvis kunne der være fleksible møbler, tæpper så børnene kan ligge ned og arbejde noget af tiden, eller der kan indrettes stillekupéer, hvor børnene kan læse i ro eller give og modtage feedback.

På visionsdagen blev der blandt andet præsenteret en idé, hvor første skridt i indretningen af skolerne kunne være små indendørs klatrevægge på gangene, der understøtter leg og bevægelse.

Børn og unge skal kunne begå sig digitalt. De skal både have digitale færdigheder og indsigt i, hvordan digitale medier og redskaber fungerer. Børn og unge skal også have forståelse for, hvordan digitale medier påvirker vores hverdag, og hvordan vi kan udøve vores medborgerskab gennem disse medier. Læringsmiljøet skal give børn og unge mulighed for at beherske det 21. århundredes kompetencer digitalt.

Uddybning

I en digitaliseret verden har vi en central opgave i at give børn og unge digitale færdigheder, og gennem digitale dannelse give dem indsigt i, hvordan teknologier og medier virker og påvirker os. Ikke alle har forældre, der sikrer deres børn den viden, der kan blive afgørende for, om de klarer sig godt i et videre uddannelsesforløb eller på arbejdsmarkedet.

Børn og unge skal lære at kreere og innovere både fysisk og digitalt. De skal have en grundlæggende forståelse for, hvornår digitale løsninger bidrager til opgaveløsningen, og hvornår det er bedst at anvende papir og blyant eller bygge noget fysisk. De pædagogiske medarbejdere skal understøtte børn og unge i at lære, hvornår og hvordan digitale løsninger giver en merværdi i læringsprocesserne. Derfor skal digitale hjælpemidler og medier være tilgængelige og bidrage som en meningsfuld del af skolernes læringsmiljø og læreprocesser.

Skolerne har en opgave i at lære børn og unge at færdes og kommunikere digitalt. Eleverne skal vide, hvornår det, de møder på nettet, kan være særligt udvalgt til dem, og hvordan de kan skaffe sig et mere nuanceret billede af det, de ønsker at blive klogere på. Sammen med forældrene skal skolen lære dem, hvordan de bør handle, og hvordan de bør behandle andre på nettet. Børn og unge skal lære at leve i en digitaliseret verden.

Læring

Børn og unge er motiverede for det virtuelle rum, hvor de kan kombinere leg og læring. Der er mange nye læringsspil, og en del digitale læringsforløb er opbygget som strategiske spil. Her får børn og unge mulighed for at afprøve strategier, træffe valg og lære af dem, før kompetencerne skal afprøves i det virkelige liv. Dette marked udvikler sig med hastige skridt og giver vores børn og unge mange nye læringsmuligheder i og uden for skolen.

Læringen er blevet mere motiverende og grænseløs, og den kan foregå andre steder end i skolen. Udfordringen kan være, at vores børn og unge er online hele døgnet, hvilket både kan gå ud over nattesøvn og give stress. Dette giver skolen, sammen med forældrene, en vigtig opgave i at danne børn og unge til at træffe valg om hvor og hvornår.

Praktisk betydning

Derfor skal teknologiske hjælpemidler være lettilgængeligt for børn, unge og pædagogiske medarbejdere på skolerne, og eleverne skal have adgang til digitale kommunikationsmidler på deres egen digitale enhed. Derudover skal alle skole have teknologiske og varierede digitale læringsmuligheder.

De pædagogiske medarbejdere skal uddannes til at kunne benytte og begå sig på forskellige digitale enheder, medier og platforme. Dermed kan de give alle børn og unge indsigt, færdigheder og kompetencer til at bruge, kommunikere, innovere og samarbejde digitalt.

Et første skridt kunne være at arbejde med læringsforløb om den måde, vi kommunikerer og interagerer med hinanden på sociale medier, både i forhold til hvordan vi agere over for hinanden som venner, men også som medborgere med et fælles ansvar. Der kunne ligeledes arbejdes med forståelsen af de digitale fodspor vi efterlader, hver gang vi anvender sociale medier eller evnen til at forholde sig kritisk til den information, man bliver præsenteret for på sociale medier og nettet generelt.
På elevrådsdagen foreslog børn og unge, at et første skridt kunne være at få et samarbejde med skolebørn fra andre lande via Skype eller sociale medier. Børn og unge foreslog også, at virtual reality kunne være en måde at besøge andre kulturer på uden at forlade skolen.

Læringsmiljøet understøtter, at pædagogiske medarbejdere (lærere og pædagoger), udvikler deres faglighed, samarbejder og kan spejle sig i hinandens praksis, både i og på tværs af faggrupper. Det betyder, at de pædagogiske medarbejdere løbende udfolder deres kreativitet, skaber læringsforløb sammen og bliver inspireret af hinandens praksis.

Uddybning

Ikke kun børn og unge skal lære og blive ved med at styrke fremtidens kompetencer. Det er også kompetencer, som pædagogiske medarbejdere, ledere og alle andre i skoleverdenen skal arbejde med. For lysten og evnen til at lære nyt er centralt for udviklingen af den pædagogiske praksis. For at forandringer i det fysiske læringsmiljø skal gøre en forskel, er det centralt, at der sker en forandring, dels i måden at tilrettelægge læringsforløb på, dels i samarbejdet mellem de pædagogiske medarbejdere. Disse forandringer er allerede i gang i forbindelse med synlig læring og de øvrige kompetenceudviklingsforløb. De fysiske læringsmiljøer skal understøtte pædagoger og læreres mulighed for at arbejde kreativt, samarbejde med hinanden, kommunikere med hinanden og inspirere af hinanden.

Feedbackkulturen, hvor pædagogiske medarbejdere løbende giver og modtager feedback på forskellige læringssituationer og læringsforløb, skal udvikles, og derfor skal læringsmiljøet være præget af respekt og tillid imellem alle parter, så den enkeltes bidrag opfattes som betydningsfuldt.

De pædagogiske medarbejdere repræsenterer forskellige fagligheder, hvilket er en styrke for at skabe de bedste rammer for læring i skolen. Det er vigtigt, at læringsmiljøet indrettes, så det understøtter læringsforløb med forskelligt fagligt fokus.

Nye rammer, hvor pædagogiske medarbejdere arbejdere tættere sammen i praksis, kan styrke team-samarbejdet og gøre medarbejderne bliver endnu mere nysgerrige og engagerede i hinandens praksis. Dermed kan vi styrke dialogen om den inspirerende undervisning og betydningen for elevernes læringsprogression.

Læring

Tættere samarbejde mellem de pædagogiske medarbejdere og mulighed for at inspirere hinanden i praksis vil styrke læringsforløb og den pædagogiske praksis. Medarbejdernes teamsamarbejde vil på den måde tage udgangspunkt i en oplevet, konkret praksis.

Praktisk betydning

Læringsmiljøerne skal være tæt forbundne og fleksible rammer, som giver medarbejderne bedre mulighed for at arbejde tæt sammen om læringsaktiviteterne. Læringsmiljøet skal give de pædagogiske medarbejdere mulighed for at samarbejde om grupper børn og unge i forskellige læringssituationer.

Et første skridt kunne være at indrette læringsmiljøer, hvor de pædagogiske medarbejdere kan arbejde tættere sammen om læringsforløb; for eksempel ved at sammenlægge to klasselokaler. Når der i dag er fire medarbejdere til tre klasser, vil der ofte være to klasser med én pædagogisk medarbejder og én klasse med to. Hvis læringsmiljøet er indrettet med mere fleksible lokaler, kan alle børn modtage den samme besked, hvorefter de inddeles i fire hold, der eksempelvis arbejder med det samme, men på forskellige måder.  

Læring kan foregå overalt, og derfor udnyttes skolens samlede areal. Klasselokaler, gangarealer og faglokaler gentænkes som større dynamiske enheder, der løbende tilpasses læringsaktiviteten. Ligeledes indrettes skolernes udearealer, så de kan være en naturlig del af læringsforløbene.

Uddybning

En stor del af skolens bygninger bliver i dag ikke brugt en stor del af dagen. Børn og unge samles i klasselokaler, mens store gangarealer kun anvendes til transport fra et sted til et andet. Ved at indrette fællesarealer anderledes eller udvide læringsrummene, kan en større del af skolens areal bruges til læringsaktiviteter. Det vil blandt andet betyde, at læringsmiljøet i højere grad sikrer alle børns mulighed for leg og bevægelse som en del af en varieret skoledag.

Derudover skal udearealerne i højere grad integreres som en del af læringsmiljøet og bruges til forskellige læringsaktiviteter. Udearealerne skal i praksis bruges til at afprøve, hvad eleverne har lært i teorien, og de skal desuden inspirere til at arbejde innovativt, afprøvende og udforskende.

Læring

En bedre udnyttelse af bygninger og udearealer kan danne grundlag for et mere alsidigt og varieret læringsmiljø, hvor alle børn og unge kan lære på forskellige måder.

Udearealer og bevægelse er vigtig for læringen, og udearealerne gentænkes derfor, så de egner sig bedre som rammer for forskellige læringsaktiviteter. Læring i større differentierede områder imødekommer i højere grad børnenes forskellige behov, hvilket i øvrigt påvirker trivslen positivt.

Praktisk betydning

Skolernes bygninger skal derfor ombygges eller indrettes, så alle kvadratmeter kan anvendes til læring. Gangarealer skal isoleres, og der skal arbejdes med akustikken, så gangarealerne kan rumme forskellige læringsaktiviteter.

Skolernes udearealer skal nytænkes, så de understøtter læring, leg og bevægelse. I forlængelse heraf skal de pædagogiske medarbejdere uddannes i at udnytte udearealer til forskellige læringsaktiviteter.

Et første skridt kunne være at kortlægge alle de dele af skolen, som ikke anvendes til læringsaktiviteter i dag, med henblik på at vurdere, om de kan indgå i daglige læringsaktiviteter. Eksempelvis kan gangarealerne indrettes med forskellige arbejdsstationer til børn og unge. Ved at udvide det samlede areal til læringsaktiviteter der i højere grad arbejdes både individuelt stille og koncentreret samtidig med, at andre samarbejder om at skabe og kreere forskellige produkter.

På elevrådsdagen foreslog børn og unge blandt andet, at man indretter udearealerne, så det bliver nemmere og mere naturligt at afvikle læringsforløb udendørs.

Skoler i samme lokalområde har et forpligtende samarbejde om at udnytte deres faciliteter, ressourcer og særligt indrettede læringsmiljøer. Samtidig foregår læring både på skolen og ude i lokalområdet, for eksempel i virksomheder, lokale foreninger, kommunens kultur- og fritidsfaciliteter og på biblioteket.

Uddybning

Et tættere samarbejde mellem skolerne i lokalområdet giver nye muligheder for at udnytte skolernes faciliteter og ressourcer til gavn for børn og unge. På ledelsesniveau vil et tættere samarbejde, videndeling og erfaringsudveksling styrke udviklingsindsatser, særligt i forbindelse med praksisforsøg. I samarbejde med lokale foreninger og virksomheder kan skolerne koordinere fælles aktiviteter og læringsforløb.

Den åbne skole og skolen som omdrejningspunkt for lokalmiljøet skal styrkes. Inspireret af Allianceskolen og Campusskoletanken skal skolerne åbnes op over for omverdenen. Der skal være et gensidigt samarbejde og et reelt møde mellem børn, unge og lokalsamfundet. Børn og unge skal i den åbne skole arbejde med virkelige problemstillinger i deres læringsforløb til gavn for lokalmiljøet og elevernes egen læring.

Skolen skal være et samlingssted. Både børn og unge, medarbejdere, ledere og lokale aktører skal føle ejerskab og tage ansvar for skolen og hinanden i skolen. Det sker, når de kender hinanden, mødes om fælles interesser, bruger hinanden og indgår i forpligtende samarbejder og fællesskaber. Det skal være nemt at etablere samarbejdet mellem skole og lokalområde.

Læring

Skolerne er indrettet forskelligt og har forskellige faciliteter, der understøtter børn og unges læring. Tættere samarbejde mellem skolerne sikrer, at flere børn og unge kan benytte de unikke faciliteter, skolerne hver især har.

Børn og unge motiveres af at opleve, hvordan de kan bidrage til lokalområdet. Derfor er det vigtigt, at skolen åbnes op, og aktører inviteres ind for at bidrage med relevante problemstillinger og synspunkter, som sikrer børn og unges forståelse af sammenhænge og interesser.

Praktisk betydning

Skolerne forpligtes til at samarbejde i lokalområdet. Skolernes samarbejde styrkes i første omgang på ledelsesniveau, hvor ledelserne sammen skal aftale indholdet i samarbejdet, og hvordan og i hvilket tempo samarbejdet skal foldes ud.

Der skal etableres samarbejder med forskellige institutioner og virksomheder i lokalområdet, hvor disse inviteres ind i skolen, ligesom læring kan foregå uden for skolen hos institutioner og virksomheder.

Et første skridt kunne være, at skolerne i de enkelte lokalområder udnytter hinandens faciliteter som teatersale og læringscentre, så de kommer alle børn og unge til gavn. Skal der investeres i nye unikke læringsmiljøer som for eksempel et science-lab på en skole, skal de øvrige skoler i lokalområdet også have gavn af dette og omvendt.

Alle børn og unge skal være en del af et mangfoldigt læringsmiljø, hvor deres forskellige faglige styrker bringes i spil. Derfor skal alle skolerne åbnes op og samarbejde på tværs, så børn og unge oplever, at de er en del af et større fællesskab.

Uddybning

Vi lever i en globaliseret verden, og fremtidens jobs kræver, at man kan begå sig i en global kontekst. Samarbejdspartnere og kollegaer vil i højere grad end i dag befinde sig andre steder. Derfor skal børn og unge mestrer samarbejdsrelationer, forhandlinger og dialog, og de skal møde børn og familier med forskellige sociale og kulturelle forudsætninger i skolen. Mødet skal klæde børn og unge på til at agere kompetent i mangfoldige sociale og kulturelle relationer og fællesskaber.

En forudsætning for, at børn og unge er en del af et mangfoldigt læringsmiljø i faglig balance, skal skolerne samarbejde. De forpligtende samarbejder skal blandt andet føre til, at læringsaktiviteter foregår på tværs af Gladsaxes skoler. Børn og unge fra forskellige skoler skal have læringsaktiviteter sammen, og derfor bliver læringsmiljøet i højere grad præget af, at der er børn både fra uddannelsesvante og uddannelsesfremmede miljøer. Dette styrker læringsmiljøet generelt, fordi børnene har forskellige kompetencer, de kan lære af hinanden.

Det forpligtende samarbejde mellem skolerne udvikler sig over tid og skal medvirke til at øge skolernes faglighed samt udnyttelse af faciliteter og ressourcer. Skolerne igangsætter faglige forløb sammen, og ledelse og medarbejdere skal samarbejde på tværs af skoler.

Læring

Det bidrager til børn og unges dannelse og sociale og kulturelle forståelse at stifte bekendtskab med andre børn og unge fra mangfoldige miljøer.

Skolerne udvikler sig, når de samarbejder, bruger hinandens viden og erfaringer og skaber nye forandringer sammen.

Praktisk betydning

Det betyder, at skolerne sammen skal aftale indholdet i samarbejdet, og hvordan og i hvilket tempo samarbejdet skal foldes ud.

Et første skridt kunne være, at lokale skolers enkelte årgange tager på lejrskole sammen og derved præsentere børn og unge for nye og anderledes fællesskaber.

På elevrådsdagen foreslog børn og unge, at skolerne i lokalområdet kan arrangere fælles valgfag for elever på tværs af skolerne, og at børn og unge på den måde får nye venskaber.

Ændringer i læringsmiljø og læring sker ikke fra den ene dag til den anden. Derfor er det vigtigt, at både medarbejdere og ledere har mulighed for at prøve sig frem og få erfaringer, vi kan bygge udviklingen på. Fremtidens Skole skal derfor bygge på praksisforsøg på skolerne, hvor erfaringer og læring indsamles og udgør en vigtig del af skoleudviklingen lokalt og på tværs af skolerne. Dermed kan udviklingen ske i flere tempi, hvor enkelte årgange, afdelinger og skoler kan være frontløbere.

Uddybning

Principperne i de strategiske pejlemærker afprøves gennem praksisforsøg på alle Gladsaxes skoler. Erfaringerne og de gode ideer, skolerne får, skal gro og skabe motivation for udviklingen af Fremtidens Skole. Praksisforsøgene bidrager til større viden og erfaring med udfoldelsen af de strategiske pejlemærker. Desuden er de med til at sikre, at det bliver nemmere for medarbejdere og ledere at afprøve deres ideer samtidig med, at erfaringerne bliver systematiseret og gjort tilgængelige for andre skoler. Praksisforsøgene skal være bredt forankret og udvikles gennem dialog og samarbejde på den enkelte skole. På den måde er pædagoger og lærere medskabende i skoleudviklingen.

Praksisforsøgene skal bidrage til indsamling af skolernes erfaringer med de strategiske pejlemærker. Praksisforsøgene spænder fra mindre hverdagsforsøg til større og mere omfattende forsøg. Begge typer kan vokse både på den enkelte skole, på tværs af skoler og på tværs af kommuner. Initiativer kan iværksættes i alle dele af skolevæsnet, ligesom der kan afprøves forskellige perspektiver eller arbejdsteser i de forskellige forsøg.

Læring

Med folkeskolereformen og synlig læring arbejder Gladsaxes folkeskoler med udvikling af en professionel læringskultur. Evidensbaseret viden bruges som udgangspunkt for, hvad der skaber læring hos børn og unge. Praksisforsøgene tager udgangspunkt i systematisk indsamlet viden, som afprøves i nye ideer og aktiviteter. Viden og erfaring fra praksisforsøgene indsamles, systematiseres og gøres tilgængelig for andre skoler, og dermed producerer alle skolerne ny viden.

Med praksisforsøgene kan skolerne hurtigt og afprøve både små og store eksperimenter og dermed erfare, om praksis kan forbedres med den ønskede ændring. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan processerne justeres undervejs. De erfaringer og den viden, der genereres i praksisforsøgene, dokumenteres og udbredes til hele skolen, andre skoler og eventuelt til andre kommuner.

Praktisk betydning

Det betyder, at børn og unge er i eksperimenterende læringsmiljøer, hvor læreprocessen afviger fra traditionelle læreprocesser. Eleverne eksperimenterer og får både positive og negative erfaringer, som danner grundlag for ny læring. Hermed styrkes deres innovative og kreative kompetencer.

Også de pædagogiske medarbejdere befinder sig i et eksperimenterende rum, hvor de indgår i en anden rolle end den vanlige og bidrager til at indsamler erfaringer.

Det første skridt blev taget på Bagsværd Skole i efteråret 2016, hvor 4. årgang gennemførte et fireugers praksisforsøg. Årgangsteamet havde omlagt undervisningen og arbejdede med digitalt understøttede problemløsninger og kommunikation gennem elevformulerede projekter om medborgerskab.