53,8 millioner til styrket trivsel og inklusion i Gladsaxes skoler og børnehuse

Gladsaxe Kommunes Børne- og Undervisningsudvalg har netop besluttet at omprioritere dele af sine indsatser på børne- og ungeområdet for at frigøre penge til at styrke den generelle trivsel i dagtilbud og skoler. Det skal ske med indsatser, der gavner alle børn, så flere børn trives fagligt og socialt, og så flere børn kan inkluderes i kommunens almindelige børnehuse og folkeskoler og dermed undgår eksklusion fra almenområdet.

Efter endt høringsperiode besluttede udvalget at justere i de 22 oprindelige omprioriteringsforslag. Det betyder blandt andet, at dagplejen, Natur- og Sejlklubben, Mosens Minilandbrug, Byøkologisk Center og Fiskebæk Naturskole bevares. Herudover valgte udvalget at trække forslagene vedrørende nedsættelse af tilskud til privat børnepasning samt forslaget om at flytte flere PPR-ressourcer fra at være rådgivende til at være udførende.

Børn i almindelige skoler klarer sig bedre
Gladsaxe har valgt at omprioritere dele af sine ressourcer på børne- og ungeområdet, fordi kommunen ligesom resten af landets kommuner oplever en stigning i antallet af børn og unge, som trives dårligt i folkeskolen og har behov for særlig støtte. Og selvom det specialiserede børneområde i Gladsaxe de seneste år har fået tilført rigtig mange penge, er det endnu ikke lykkedes at vende udviklingen. Og forskning indikerer netop, at det sjældent gavner børn og unges udvikling at blive ekskluderet fra det almene miljø. Dem, der forbliver integreret i det almene miljø, har desuden større succes med at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Co-teaching og ressourcepædagoger virker
For at vende udviklingen har Gladsaxe Kommune de senere år udviklet nye indsatser, og særligt to indsatser har vist sig effektive. Den ene er co-teaching, hvor en faglærer og en lærer med specialpædagogiske kompetencer arbejder sammen om at undervise og skabe trivsel i en klasse. Den anden indsats er ressourcepædagoger i kommunens dagtilbud, som med deres særlige specialpædagogiske kompetencer understøtter en tidlig indsats til de børn, som har særlige behov. Derfor vil Børne- og Undervisningsudvalget nu bruge de 53,8 millioner kroner, som det er lykkedes at finde ved at reducere, omlægge eller fjerne en række andre indsatser, til blandt andet at ansætte flere co-teachers og ressourcepædagoger samt til at styrke skolernes muligheder for at lave gode individuelle løsninger lokalt på skolen.

En svær, men nødvendig og ansvarlig løsning
Børne- og Undervisningsudvalgets formand tror på, at omprioriteringen er den rigtige løsning, når det ikke kan være anderledes: ”Vi ved, at co-teaching og ressourcepædagoger virker, og at både elever og lærere er tilfredse og oplever, at det gør en forskel. Derfor vil vi rigtig gerne have flere af dem. Men som kommune må vi ikke bruge flere penge, end det er aftalt i økonomiaftalen med regeringen – heller ikke selvom vi havde haft pengene. Derfor er vi tvunget til at finde pengene ved at gennemgå alle vores indsatser og se, hvor vi kan tilpasse og omlægge indsatser eller løse dem på andre måder samt fjerne de indsatser, som kan undværes. Det har været en utrolig svær øvelse, som vi alle helst havde været foruden. Men som politikere er vi nødt til også at kunne tage et økonomisk ansvar. Det er vi et stort flertal, der har gjort i denne sag. Og det vil jeg gerne takke mine kolleger i udvalget for, siger formanden for Børne- og Undervisningsudvalget Serdal Benli og fortsætter:

”I stedet vil vi nu bruge pengene til blandt andet at ansætte flere co-teachers og ressourcepædagoger i vores skoler og børnehuse og gennemføre indsatser, som fremmer den generelle trivsel. Ved at samle kræfterne om nogle konkrete indsatser, som styrker vores børnehuse og skoler generelt, tror jeg på, at vi kan skabe mere trivsel blandt alle vores børn og unge. Samtidig kan det være med til at sikre, at vores børn med særlige behov får den rette støtte så tidligt som muligt og helt tæt på i deres almindelige børnehus eller skole. For vi ved, at børn klarer sig bedst som voksne, hvis de kan trives og udvikler sig sammen med andre børn i en almindelig børnehave”, fortæller Serdal Benli.

De 22 forslag til omprioriteringer var i høring i børne- og undervisningsområdets MED-organisation frem til den 15. april.

De forslag til omprioriteringer på børne- og ungeområdet, som nu er vedtaget i Børne- og Undervisningsudvalget, er:

Familie og rådgivning:

• Fokuseret og hurtigere indsats igennem færre lange afklaringsforløb.

Dagtilbud:

• Reduktion af antallet af områdeledere på dagtilbudsområdet.
• Etablering af ny struktur for sammenhæng i overgangen fra dagpleje til børnehus.
• En administrativ besparelse i dagplejen.
   

Dagtilbud og skoleområdet:

• En administrativ besparelse på natur- og miljøområdet.

Skole:

• Opgaver som holddannelse og andre undervisningsopgaver i børnehaveklassen flyttes fra lærer til pædagog.
• Fuld udnyttelse af muligheden for at afkorte skoledagen for 1.-6. klasse.
• Konvertering af to-voksentid i børnehave, indskoling og mellemtrin til co-teaching.
• Reduktion af pauser i skoletiden fra 60 til 45 minutter per dag.
• Fuld udnyttelse af muligheden for at afkorte skoledagen for udskolingen.
• Reduktion i antallet af pædagoger i SFO og skoleklub mellem 16 og 17.
• Nedlæggelse af Familieklasser, så arbejdet med familierne koordineres tættere med det, som foregår på skolerne allerede.
• Reduktion af Social Balance-indsatser på Grønnemose Skole og Skovbrynet Skole.
• ”Socioøkonomisk pulje” omdannes til ”Pulje til enkeltintegration” af børn med særlige behov.
• Reduktion af antallet af faglige ledere på skolerne.
• Nedlæggelse af modtageklasserne, så opgaverne i stedet varetages på den enkelte folkeskole.
• Obligatorisk sprogstøtte flyttes fra separat undervisning til at blive integreret i den almindelige undervisning.
• Forkortelse af skoledagen for børnehaveklasserne.
   

Ungeområdet:

• Nedlæggelse af sommertur og skitur i UNiG – Ung i Gladsaxe.
• Nedlæggelse af indsatsen med overgangsmentorer.