Praksisforsøg på Stengård Skole
Med praksisforsøget "Rum til læring" ønskede Stengård Skole at undersøge, hvorvidt en ændring af de nuværende fysiske rammer til mere fleksible og tematiserede læringsrum kunne understøtte børnenes læring og udvikling af fremtidens kompetencer.
Læringrummet skulle i højere grad lægge op til kreativt, innovativt og problemløsende arbejde, og lærer/pædagogrollen skulle være mindre instruerende og mere faciliterende. Flere undrende spørgsmål og færre løsninger og svar.
Stengård Skole har i praksisforsøget indrettet de fysiske læringsmiljøer omkring 1. årgang (skoleåret 2018/19) på nye måder, der understøtter:
At børnenes i højere grad forstår og udvikler kompetencer til samarbejde og at de selv opsøger samarbejde.
At børnene arbejder mere kreativt og problemløsende, at de lærer strategier til at komme videre i en proces, og at de kan anvende relevant værktøj, blandt andet teknologi, i deres problemløsning.
De tre oprindelige klasselokaler er blevet indrettet til ét sammenhænge læringsrum med forskellige funktioner og zoner.
Læs Stengård Skoles ansøgning til Praksisforsøgsudvalget her.
De nye læringsmiljøer blev indviet 8. maj 2019, og cirka et halvt efter lavede forvaltningen en evaluering med både elever og medarbejdere.
Læringsmiljøet lever i store træk op til medarbejdernes ønsker og har betydet, at de har kunnet videreudvikle deres praksis og samarbejde. Skolens ledelse har sikret, at skemaerne er ens i de to klasser i skoleåret 20/21, hvilket gør det lettere at opbygge samarbejdet og tværfagligheden. Medarbejderne samarbejder mere nu, og det er betydningsfuldt, at de altid er to og løbende kan sparre med hinanden.
Eleverne er også meget glade for det nye læringsmiljø, særligt sofaerne, trappen og de runde borde, som skaber nye muligheder for at arbejde. De ønsker sig små huler og aflukker, hvor de kan arbejde i mindre grupper eller alene.
I følge teamet trives eleverne bedre i de nye læringsmiljø. De ser blandt andet, at eleverne har tættere bånd, også til elever fra den anden klasse. Eleverne samarbejder meget mere på tværs, og de holder ikke hinanden udenfor. Det er lettere at finde nogen at samarbejde med end før, da de var delt op i to klasser.
På Gladsaxe Kommunes skoler er pædagoger og lærere optaget af sammenhængen mellem børnenes læring og deres forståelse af, hvorfor og hvordan de kan bruge det, de lærer. Det gælder også på Stengård Skole, hvor teamet på 1. årgang (i skoleåret 2018/19) var særligt optagede af de fysiske rammers indvirkning på børnenes læring. Med andre ord: Hvordan kan man udnytte rummene, så børnene lærer bedst? På den baggrund ansøgte skolen om midler til at gennemføre et praksisforsøg og fik bevilget 0.75 millioner kroner. I starten af maj 2019 blev snoren så klippet til nye, flotte læringsmiljøer, hvor årgangens børn og forældre var med til at indvie lokalerne.
Skoleleder på Stengård Skole Claus Møller er overbevist om, at skoledagen bliver mere spændende og inspirerende for børnene - mere appellerende til alle elever.
- Jeg mødte en mor her til morgen, som fortalte, at hendes søn i klassen glæder sig til at komme i skole hver dag, fordi han synes, det rigtig sjovt at gå i skole. Hun var så glad for, at sønnens kreative evner får lov til at blomstre i undervisningen i skolen. Sådan en oplevelse er medvirkende til, at vi har stor opbakning fra forældrene, men vi er stadig opmærksomme på, at forældrene kan følge med i alt det nye og har det godt med, at deres børns skole ser anderledes ud end den, de selv gik i, fortæller Claus Møller.
Børnene lærer af og med hinanden
Både børn og forældre har dog haft lejlighed til at vænne sig til de nye tiltag, for allerede da ansøgningen til praksisforsøget blev udarbejdet, var årgangens lærere og pædagoger i fuld gang med at ændre både lokaler, didaktik og pædagogik.
Ud fra de pædagogiske og didaktiske metoder, teamet ønskede at fokusere på, indrettede de forskellige funktioner til forskellige aktiviteter. De lagde blandt andet vægt på at have et sted at samle begge årgangens klasser, da teamet i stadig stigende grad tænker årgangen som én klasse, og ikke en A og en B klasse, som de oprindeligt er inddelt i. En lærer byggede derfor en midlertidig samlingstrappe i træ med plads til alle. Der blev også indrettet et mere traditionelt klasselokale med borde og stole, mens et tredje lokale lagde op til gruppearbejde. Dermed var der mulighed for, at alle 58 børn arbejdede sammen, individuelt eller i grupper.
I dag står lokalerne færdige med nye, flotte møbler, som fortsat lægger op til de didaktiske og pædagogiske metoder, lærerne og pædagogerne ønsker at integrere i skoledagen. Læringsmiljøet skal inspirere børnene til at lære med hinanden og af hinanden. Det skal være nemt for dem at vælge forskellige steder at arbejde alt efter hvilken opgave, de skal løse. Det kan for eksempel være, at de har arbejdet på et produkt i en lille gruppe, som de så efterfølgende præsenterer for de andre børn. Der er bygget en ny, blivende samlingstrappe, og på gulvene er der runde gulvtæpper, som angiver forskellige læringszoner; Præsentation, Feedback, Produktion og så videre. Børnene lærer at bruge zonerne alt efter, hvor de er deres læreproces, de øver sig i at give og modtage feedback og at lave gode præsentationer.
Musik og teknologier
Musik og sang er en integreret del af skoledagen på Stengård Skoles 2. årgang. Der er blandt andet morgensang hver morgen, hvor de børn, der kan spille lidt, får lov at akkompagnere på deres lille guitar. Hele årgangen har optrådt til skolens juleafslutning, og instrumenter er en del af læringsmiljøet, så et barn for eksempel kan tage en pause ved keyboardet med høretelefoner på, hvis der er brug for det. Pædagogerne og lærerene oplever, at musikken har stor betydning for børnenes læring og trivsel. De bliver gode til at performe, bruge deres stemmer, være en del af et fællesskab, tage hensyn til hinanden, og de lærer, at alles stemmer er vigtige for helheden.
Ligesom musik og sang er også Lego og forskellige teknologier en del af praksisforsøget. Målet er at tilbyde børnene et læringsmiljø, der inspirerer og motiverer, og de forskellige remedier er altså ikke kun til rådighed, fordi de er sjove at beskæftige sig med. De er sjove for børnene, men deres hovedformål er at motivere til læring, kreativitet og samarbejde. En lærer kan for eksempel udfordre børnene ved pludselig at udbryde: ”I har 10 minutter, I skal vælge 20 legoklodser, bygge noget, og så præsentere det for os andre.”
Læring, trivsel og arbejdsglæde
Ifølge Claus Møller er det ikke interessant at lave et praksisforsøg, som kun understøtter det, man allerede gør på skolen. Han mener, at skolerne i Gladsaxe skal afprøve noget, som selvfølgelig understøtter de gode tanker og tiltag, men som også skubber og udvikler dem.
- Den største styrke ved praksisforsøget og de nye tiltag er, at inspirerende, spændende læringsmiljøer går hånd i hånd med en nytænkende pædagogik og didaktik. Det er ikke enten/eller, det er både/og. Vi har set årgangsteamet gøre de her ting i deres gamle lokaler, og nu kan vi se, hvad der sker, når deres pædagogiske og didaktiske arbejde sker i anderledes fysiske læringsmiljøer med teknologier lige ved hånden. Jeg håber og tror, forandringerne vil medføre en styrket læring og trivsel hos børnene og en øget arbejdsglæde hos pædagoger og lærere, siger Claus Møller.
Selvom praksisforsøget er spændende og medrivende, er Claus Møller og resten af Stengård Skole meget opmærksomme på, at eleverne lærer det, de skal.
- Man kan hurtigt fortabe sig i at eksperimentere og afprøve, men det vil altid være elevernes læring og trivsel, der kommer først. Her på skolen er vi desuden opmærksomme på pædagogerne og lærernes trivsel midt i alle forandringerne, og vi lægger os i selen for at udvikle et arbejdsmiljø med stærke fællesskaber og godt samarbejde, understreger skolelederen.
Video
I videoen herunder kan du høre elever, forældre og lærere fortælle om de nye læringsmiljøer i indskolingen på Stengård Skole.
Billeder
