Digital dannelse - for lærere og pædagoger
De danske børn, er nogle af dem, der debuterer tidligst på internettet. Historisk set har vores børn og unge tidligere søgt anerkendelse, venskaber, fællesskaber og identitet i den analoge verden, men med internettet og de sociale medier har betingelserne for dette ændret sig markant. Helt fra barnsben har vores børn hele verden med sig i deres smartphone eller tablet. Venner, underholdning, oplysning, viden og også skoleopgaver.
Forankret i vores dannelsesidealer og opdragelsestraditioner har vi generelt en meget åben og tillidsbaseret tilgang til børn og unges opdragelse, herunder deres digitale dannelse. De fleste tror ikke på forbud og restriktioner som et godt grundlag for deres professionelle virke. I stedet er opmærksomhed, vejledning og evnen til at gå i dialog med børn og unge nøglen til at lykkes med den opvoksende generations digitale dannelse.
Som fagprofessionelle har vi hidtil været udfordret i forhold til, hvordan vi egentlig skal forholde os til vores elevers digitale dannelse og arbejdet hermed. Da vores elever har et stort råderum på internettet og de sociale medier, betyder det, at vi som voksne måske ikke har så meget viden om, hvad der egentlig foregår i deres digitale virkelighed.
Man har i mange år talt om, at den nuværende generation af børn og unge er ”digitalt indfødte”, fordi de et vokset op med teknologien og er intuitive superbrugere af den. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at dette ikke er ensbetydende med, at de forstår, hvad deres handlinger på internettet kan få af personlig betydning for dem, når de eksempelvis kommunikerer med andre eller lægger billeder ud på sociale medier.
Begrebet digital dannelse dækker over flere ting.
Det dækker over evnen til at begå sig socialt, etisk og kritisk i de virtuelle virkeligheder, man engagerer sig i.
Det handler også om at erkende teknologiens rolle i vores fælles liv og om at deltage engageret i at forstå og agere i henhold til de muligheder og udfordringer, teknologien skaber for vores egne fællesskaber, for samfundet og for hvert enkelt individ.
Fordi digital dannelse også handler om at erkende teknologiens rolle i vores fælles liv, kan man ikke undgå samtidigt at tale om teknologiforståelse. Fænomenerne digital dannelse og teknologiforståelse er to indbyrdes afhængige størrelser, idet man ikke kan hævde at være digital dannet uden en form for teknologiforståelse, men at man heller ikke kan hævde at have en grad af teknologiforståelse uden at være digitalt dannet.
Der findes altså ikke nogen entydig definition af begrebet, der dækker over kritisk informationssøgning, kompetencer til at agere socialt og etisk på internettet samt it-færdigheder.
Center for digital dannelse har udviklet et ”Digitalt kompetencehjul”. Det er et online digitalt værktøj, som både kan kortlægge og styrke elever i udskolingens digitale kompetencer.
Eleverne besvarer ærligt en række spørgsmål, hvor de vurderer sig selv fra 1 til 5 stjerner. Når alle spørgsmålene er besvaret, kan eleven se sin egen digitale kompetenceprofil fordelt på 12 forskellige kompetenceområder.
For hvert område er der tilknyttet en række øvelser/opgaver, som arbejder med det specifikke kompetenceområde. Der ligger altså en god mulighed for at arbejde differentieret med dette digitale værktøj. Se elevens digitale kompetencehjul her.
Kritisk informationssøgning
Mange af de informationer vi finder på internettet, er af meget varierende kvalitet og produktionsomstændigheder. Det er vigtigt at lære eleverne, hvordan man læser multimodalt, navigerer og søger på hjemmesider, fuldtekst søger og at læser kritisk. Meget af dette er der ikke noget nyt i, men behovet for at være i stand til dette er større end nogensinde, idet informationer er så let tilgængelige. Hvis man ønsker at lære mere om kritisk informationssøgning kan kapitel 2 i bogen Digital Dannelse af Jeppe Bundsgaard anbefales. Bogen er udgivet af Danmarks Lærerforening, og er en del af serien Pædagogisk rækkevidde.
En meget vigtig pointe i arbejdet med børn og unges digitale dannelse er, at vi som fagprofessionelle ikke må være formanende eller dogmatiske over for deres brug af teknologier og sociale medier. I stedet er en dialogbaseret tilgang med en ordentlig portion nysgerrighed at foretrække, når vi gerne vil vide mere om vores børn og unges brug af teknologi og færden på de sociale medier.
En af de ting, som man kan tale med børn og unge om, er fænomenet FoMO, der betyder “Fear of Missing Out”. FoMO kan beskrives, som den form for angst, den konstante strøm af opdateringer fra andre folks liv på de sociale medier kan skabe hos en selv. FoMO kan blandt andet føre til bekymringer om, hvorvidt ens eget liv er tilstrækkeligt nok til at kunne måle sig med det, andre folk ligner, laver eller gør.
