Praksisforsøg på Enghavegård Skole
Skolen for alle: Deltagelsesmuligheder i et inkluderende læringsmiljø
Enghavegård Skole vil i deres praksisforsøg skabe en inkluderende skole, hvor de fysiske læringsmiljøer understøtter alle børns mulighed for at indgå i læringsmæssige og sociale fællesskaber.
Skolen ønsker at udvikle en hel afdeling, der bygger på et stærkt fagligt fællesskab og pædagogisk identitet. Et læringsmiljø, som:
- Giver bedre og mere alsidige deltagelsesmuligheder for alle børn
- Giver bedre faglig og social trivsel for børnene
- Kan bæres videre til resten af skolen
- Bidrager til den fælles vidensbank mellem alle skolerne i Gladsaxe
Enghavegård Skole er vokset fra en tosporet skole til nu at være overvejende firesporet. Dette presser de fysiske rammer, der er kendetegnet ved overvejende små klasserum, smalle gangarealer og ganske få fællesområder. Skolens udgangspunkt er: Vi har de lokaler, vi har, og dem skal vi indrette så godt som muligt, så de tilgodeser børnenes behov.
Praksisforsøget inddrager:
- Elever på mellemtrinnet 3. – 6. klassetrin
- Læseskolens klasser på mellemtrinnet
- Mellemtrinnets lærere og pædagoger
Inden det egentlige praksisforsøg begyndte, gik 80 børn og medarbejdere fra 5. årgang i gang med at afprøve en anderledes indretning af lokalerne. Den såkaldte prøvehandling udføres for meget få midler med klunsede møbler, lidt Ikea-supplement og masser af engagement fra både voksne og børn. I processen har skolen øje for, hvordan de med et lille budget og FN’s Verdensmål om bæredygtighedsprincippet kan udvikle praksis med meget høj elevinddragelse.
Netop elevinddragelse går hånd i hånd med motivation og selvregulering, og det er derfor afgørende for Enghavegård Skole at have børnene med til at indrette læringsmiljøerne. Praksisforsøget indeholder flere workshops, hvor elever, pædagoger og lærere arbejder sammen, og elevernes feedback bruges i den videre proces.
Læs Enghavegård Skoles ansøgning til Praksisforsøgsudvalget her.
Børn og unge tilegner sig fremtidens kompetencer
Læringsmiljøerne støtter mangfoldigheden af børn og unge, som alle har forskellige behov både for læringsmiljøer og fællesskaber. Det underbygger tilegnelsen af kompetencer, herunder samarbejde, medborgerskab, kommunikation og kritisk tænkning.
Læringsmiljøerne skabes i fællesskab og er fleksibel
Eleverne inddrages i indretningen af lokalerne, ligesom indretningen er fleksibel fra klasse til klasse, hvorfor der laves en møbelbank. Det gør de systematisk, både i processen op til og undervejs i forløbet.
Med den fysiske indretning skabes et fleksibelt læringsmiljø med forskellige deltagelsesmuligheder og aktiviteter.
Faglig udvikling og samarbejde mellem pædagogiske medarbejdere i praksis
Det understøttes gennem afprøvninger og erfaringsdannelse og er tæt forbundet med de øvrige pædagogiske tiltag på skolen.
Bedre anvendelse af skolens faciliteter
En anden form for indretning giver en mere hensigtsmæssig udnyttelse af kvadratmeterne. Området indrettes således, at omkringliggende arealer medtænkes og inddrages så meget som muligt.
Skolen for alle er overordnet fokus.
Fællesskabet
Læringsmiljøet er med til at åbne for deltagelsesmuligheder i fællesskabet.
Ved at gøre brug af:
- Infozoner, hvor instruktioner gives.
- ’Lejrbålet’, hvor vi er dialog med gruppen.
- Feedbackzoner, hvor vi kan være sammen i mindre grupper.
- ’Kontoret’, hvor der kan arbejdes alene.
gives der en bred vifte af deltagelsesmuligheder.
Stilladsering
Igennem indretning, tydelige rammer, der afspejles i læringsrummet, artefakter som skiltning, zoner og tjeklister, stilladseres lokalet. Børnene er med til at designe og navngive områder i miljøet.
Afskærmning, lyd og lys
De fysiske læringsmiljøer er afstemt i forhold til især sårbare børns behov for særlig møblering, gentænkning af læringsrum, afskærmning, samt lys- og lydregulering.
Medarbejderne arbejder med:
- En meget tydelig stilladsering, for eksempel brug af succeskriterier og visuel understøttelse.
- Guidning af enkelte børn og grupper – med særlig fokus på de børn, der er i risiko for lav faglig og social trivsel.
- Tydelig involvering af børn i planlægning og udførelse.
- At gøre og holde de fysiske miljøer indbydende sammen med børnene
- At sparre, afprøve og raffinere sammen i deres professionelle læringsfællesskaber
Ønsket udvikling hos børnene:
- At de bliver gladere for at gå i skole.
- At de oplever øget selvstændighed i forhold til deres læreproces.
- At de oplever mulighed for variation i hverdagen.
- At de arbejder mere selv. Ikke så meget ”Lytte-lære”, mere ”gøre-lære”.
- At de arbejder i forskellige læringsfællesskaber med hinanden
12-15 af de berørte rum vil blive ’renset’ for døde områder i form af en gammel skabsvæg.
Hvert lokale vil se forskelligt ud, da lærere og pædagoger indretter ud fra en fælles ’møbelbank’. Den består af høje borde, lave borde, fleksible siddemuligheder, zonemarkører til gulvet og meget mere. Derudover rettes til ift. rummets særkende og børnenes særlige behov for indretning. Dette sker til at starte med i ét ryk og derefter i en dialogisk proces med børnene i klassen.
Der placeres lyskilder strategisk i rummet for at understrege læringszoner og tydeligere deltagelsesarenaer. Rummene bliver lyddæmpede med inventar og tavler, indrettet med kodede områder og stilladserende anvisninger, for eksempel: ’Kontoret – dette er en stillearbejdsplads.’
Fællesarealer bliver udnyttet kreativt. Gange blive indrettet, så de kommer i spil med møbler og reposer, der indbyder til at gruppearbejde.
